Beboerne i Bavnehøj Park ønsker at opretholde et godt naboskab i ejendommen og at bo i en rolig og attraktiv ejendom, hvor alle viser hensyn til hinanden.
Derfor er det naturligt at opstille visse leveregler eller en husorden for at skabe et så godt klima i ejendommen som overhovedet muligt.
Denne husorden er udarbejdet i samarbejde med bestyrelsen for Ejerforeningen og bestyrelsen for Beboerrepræsentationen med henblik på at opnå både tryghed og tilfredshed i ejendommen som helhed, men også for det gode naboskabs skyld, og for at den enkelte skal befinde sig så godt som muligt.
Husordenen er besluttet ved afstemning d. 11.4.2019. Tidligere husordener er hermed bortfaldet.
Det er vigtigt, at husstandens medlemmer og gæster overholder den beskrevne husorden. Overtrædelse af husordenen kan medføre påkrav om fraflytning af lejligheden.
| Titel | Beskrivelse | Kategori |
|---|---|---|
| Affald | Affaldssortering Hver husstand er ansvarlig for at sortere deres affald i følgende kategorier med henblik på genanvendelse: – Mad- og restaffald – Plast – Papir – Glas – Metal Kommunen leverer det nødvendige materiel i form af affaldsbeholdere med markerede rumopdelinger, placeret ud for følgende opgange: – BHP nr. 6 – BHP nr. 10 – BHP nr. 20 Affaldscontainere Alt affald der har været i kontakt med fødevarer, skal bortskaffes i affaldscontainere. Alt affald skal være i lukkede poser. Storskrald Se tydelige markeringer på pladsen, for de emner der kan bortskaffes. Der må IKKE hensættes husholdningsaffald, da det tiltrækker skadedyr. Flasker, aviser Kun i dertil opsatte containere. Pizzabakker Kun i affaldscontainer med husholdningsaffald. Problemaffald Kemiske stoffer, batterier, stort brændbart o. lign., skal bortskaffes på kommunens genbrugsplads. Byggeaffald Ved ombygning og modernisering, påhviler det den enkelte husstand, at bortskaffe affaldet på kommunens genbrugspladser, det er ikke tilladt at henstille affaldet på storskraldspladsen, da ordningen ikke omfatter byggeaffald. | Affald, Affaldscontainere, Affaldssortering, Aviser, Byggeaffald, Flasker, Pizzabakker, Problemaffald, Storskrald |
| Afløb | Afløb skal vedligeholdes, så frit gennemløb sikres. Ved tilstopning skal lejere kontakte Ejendomsinspektøren. Ejere skal selv stå for udbedring af tilstoppede afløb. Ved etablering/modernisering, er det et krav at der skal indsættes nye rør fra den nye installation til den eksisterende faldstamme. Udførelse skal ske af autoriseret VVS firma. | VVS |
| Akut skade | Skulle der opstå akutte skader, som f.eks. sprængte vandrør, skal ejendommens ejendomsinspektør kontaktes. Såfremt skaden sker udenfor alm. arbejdstid, se kontaktliste. | Skader |
| Altankasser | Altankasser anbragt udvendigt, skal være forsvarligt ophængt og løbende vedligeholdt. | Altaner |
| Antenner og paraboler | Det er ikke tilladt, at anbringe eller hænge antenner eller paraboler op på altaner eller facader | Antenner og paraboler |
| Arbejdsstøj | Brug af støjende elektriske maskiner, samt manuelt støjende arbejde kan/skal foregå i tidsrummet: Hverdage. kl. 8- 20 Lørdage og søndage. kl. 10-17 | Støj |
| Badeværelser | Undgå tilstopning af toilet og afløb. Det er ikke tilladt at kaste madrester, bind, vat, hår og lign. i toiletkummen. | VVS |
| Brandbare materialer og væsker mm. | Det er ikke tilladt at opbevare brandbare væsker i kælderrum og fællesarealer. Brandfarlige materialer skal opbevares behørigt i lukkede beholdere og i øvrigt med særlig opmærksomhed på omgivelserne. | Brandvedtægter |
| Cykler | Det er ikke tilladt at cykle på stierne og de grønne områder. Parkering af cykler skal ske i udendørsstativer eller i cykelkælderen. Det er ikke tilladt at stille cykler under trapperne, i opgangen eller i kældergangene. | Cykler |
| Døre | Indgangsdøre der er forsynet med en pumpe, må ikke holdes åbne med kiler og lign. Alle aflåselige døre, skal holdes lukkede og låst, for at undgå uindbudte gæster. | Døre |
| Fodring af dyr | Der må ikke sættes foder eller vand til hverken fugle eller dyr på udendørsarealerne eller ved opgange. For at undgå skadedyr på altanerne, bør fuglefodring minimeres og evt. foder skal tages ind om aftenen | Dyr, Fodring |
| Grill | Der må gerne grilles med kul i atriumgårdene under behørigt hensyn og opmærksomhed til naboer. | Grill |
| Grill på altan | Der må benyttes mindre gasgrill, hvis det sker under forsvarlige og betryggende omstændigheder med hyppige tilsyn. Tag altid hensyn til de omkringboende. | Altaner, Grill |
| Hunde | Hunde skal føres i snor og hundeejere skal huske at fjerne hundens efterladenskaber. | Dyr, Husdyr |
| Husdyr | Husdyr må ikke være til gene for ejendommens øvrige beboere og husdyr må ikke medtages i kælderrum, vaskerum og lign | Dyr, Husdyr |
| Hvidevarer | Hvidevarer må kun installeres af autoriseret VVS firma/elektriker | Elektriker, Hvidevarer, VVS |
| Håndværkere | Det foretrækkes, at der benyttes håndværkere med kendskab til ejendommen. Kontakt venligst ejendomsinspektøren for en liste. Såfremt det er nødvendigt at afbryde strøm/vand/varme, skal ejendomsinspektøren have besked herom. Der skal informeres om arbejdet ved et opslag i opgangen i god tid før arbejdet påbegyndes gerne 5 arbejdsdage før. Skulle der være udført mangelfuld eller ingen rengøring/vedligehold efter håndværkere, bedes dette meddelt til ejendomsinspektøren. | Elektriker, Håndværkere, VVS |
| Klager | Lejere Klager over tilsidesættelse af denne husorden sendes pr. mail til den administrator, som er tilknyttet ejendommen og cc til lejerforeningens formand. Ejere Klager over tilsidesættelse af denne husorden sendes pr. mail til ejendommens inspektør med cc til ejerforeningens formand. Vær opmærksom på, at uoverensstemmelser mellem beboerne altid bør forsøges løst beboerne imellem, inden det udvikler sig til alvorlige konflikter og inden der indgives en formel klage. | Klager |
| Knallerter | Knallerter må ikke køre på stierne og de grønne områder. Se også under punktet parkering. | Knallerter |
| Lamper på fællesarealer | Hvis en lampe er ude af drift eller pæren er gået, meddeles dette til ejendomsinspektøren. | Fællesarealer, Lamper |
| Leg og ophold på ejendommen | Det er ikke tilladt at lege på trapper eller i kælderrum. | Leg, Ophold |
| Markiser | Opsætning af markiser skal tilgodese kvalitetskravene til fælles markiser. Kontakt Ejerforeningen for nærmere oplysninger om aftaleleverandør og evt. konsulentbesøg. | Markiser |
| Musik | Brug af tv, radio og musikanlæg, skal ske med hensyntagen til de omkringboende naboer. | Musik |
| Oprydning | Det forventes, at alle rydder op efter sig selv både ude og inde på fællesområderne. | Fællesarealer, Oprydning |
| Parkeringsregler | Biler Parkering af biler og motorcykler skal ske indenfor de afmærkede båse eller langs med blokkene på parkeringspladsen. Knallerter Parkering af knallerter skal ske i området med udendørs cykelstativer. Køretøjer med en totalvægt over 3500 kg Køretøjer over 3500 kg må ikke parkeres på ejendommen. Varevogne Varevogne henstilles til parkeringspladsen ved storskraldspladsen. Campingvogne og trailere Campingvogne og trailere må korttidsparkere op til 48 timer i BHP. Langtidsparkering er ikke tilladt. El Scootere El Scootere må ikke stilles til opladning i kælderarealer grundet brandfare. Der kan eventuelt etableres plads foran hoveddøren, hvor der trækkes strøm fra egen bolig | Biler, Campingvogne, El Scootere, Knallerter, Parkering, Varevogne |
| Skadedyr | Observeres der skadedyr på ejendommen, skal der straks gives meddelelse til ejendomsinspektøren og rotteangreb skal ligeledes straks indberettes til Furesø Kommune via Borgerservice.dk. | Skadedyr |
| Tilsidesættelse af reglerne i denne husorden | Tilsidesættelse af reglerne i denne husorden, kan i værste fald medføre, at beboeren kan blive pålagt at fraflytte sin bolig. | Husorden, Regler, Tilsidesættelse |
| Trappeopgange og kældergange | Alle fællesområder i bygningerne skal holdes ryddede. Det betyder, at der ikke må henstilles møbler, bildæk eller andre genstande. Eventuelt fejlagtigt henstillet inventar, vil kunne bortskaffes for den enkelte beboers regning. Ejendomsinspektøren, Lejer- og Ejerforeningens bestyrelser vil med jævne mellemrum foretage en gennemgang, og uden yderligere varsel, bortskaffe genstande/inventar, som er stillet i fælles kælderarealer og trappeopgange. | Kældergange, Trappeopgange |
| Tæppebankning | Tæpper o. lign. må ikke hænges eller bankes over altanens ydermur. | Altaner |
| Tørresnore | Eventuelle tørresnore skal være anbragt under ydermurens højde. | Altaner |
| Udendørsarealer | Udendørsarealerne kan benyttes til sammenkomster. Der må opsættes telte eller lignende dagen forinden og det skal være taget ned senest dagen efter. Det er ikke tilladt at holde udendørs fester, som medfører larmende og støjende adfærd | Fællesarealer, Udendørsarealer |
| Vask af køretøjer | Biler kan vaskes på den dertil indrettede vaskeplads for enden af opgang nr. 27. Her findes der adgang til vand og el. Adgangsnøglen til kælderen passer ligeledes til vaskeskabet. | Biler, Bilvask, Campingvogne, Varevogne |
| Vaske-tørrerum | Vaskerum og tørrerum må kun benyttes af ejendommens beboere og efter gældende opslag i vaskekælderen. | Tørrerum, Vaske-tørrerum, Vaskeri, Vaskerum |